Kiribati, et lille ø-rige bestående af 33 stillehavsatoler, forudsiges at være blandt de første lande, der bliver oversvømmet pga. stigende vandstande. Ikke desto mindre kom landet for nyligt med et forbløffende løfte: Landet lukkede over 150.000 kvadratmil af sit fisketerritorium, på trods af, at fiskeri er en beskæftigelse, som udgør næsten halvdelen af regeringens skatteindtægter. Hvad tilskyndede dette lillebitte land til denne storslåede handling? Præsident Anote Tong siger, at Kiribati (”Kir-ee-bas”) sender et budskab til omverdenen: “Vi må bringe et offer for at sørge for en fremtid for vores børn og børnebørn”.
Præsident Tong siger tingene lige ud. Kiribati planlægger, at bringe det ultimative offer omkring midten af dette århundrede, når meget af landet forventes at være stort set ubeboeligt. De stigende have vil forurene ferskvandsforsyningen, ødelægge landbrugsområder og erodere strande og byer, hvilket vil tvinge befolkningen til at flygte. Kiribati har intet gjort for at fortjene denne skæbne – landets udledning af drivhusgasser er ubetydelig, og dets befolkningstal overstiger knap 100.000. Dog ser landet allerede på, at købe jord i andre lande, med henblik på en eventuel genhusning af en væsentlig del af dets befolkning.
 Anote Tong. |
Kiribati er et af verdens fattigste lande. Det har ikke mange naturressourcer udover fisk og kopra, det tørrede kød fra en kokosnød. Men landet har nogle af verdens mest uberørte koralrev og den sundeste fiskebestand, som nu er blevet udgangspunktet for dets bidrag til klodens velbefindende: Phoenix Islands Protected Area (PIPA), som med sine 408.250 km2 er den største maritime seværdighed udpeget til at være verdensnaturarv.
PIPA er en del af Præsident Tongs større og mere ambitiøse initiativ, Pacific Oceanscape—38,5 mio. km2 (24 mio. kvadratmil) hav, et område større end landområderne af USA, Canada og Mexico tilsammen. I løbet af de sidste to år, har Præsident Tong bragt 16 stillehavsnationer sammen for at udvikle initiativet, som forsøger at bevare havsundheden ved at forbedre reguleringen af fiskeri, beskytte og bevare biodiversiteten, med henblik på at fremme videnskabelig forståelse af havets økosystem og for at reducere de negative konsekvenser af menneskelig aktivitet.
Præsident Tongs indsats over for ubegribelig modgang har skaffet ham betydelig respekt i naturbevaringsverdenen. Dr. Greg Stone, ledende havforsker og senior vicepræsident for Marine Conservation hos Conservation International, sammenligner ham med ”Teddy Roosevelt af Havet”, idet Præsident Tong gør for have, hvad den 26. præsident gjorde for landbevarelse i USA omkring det 20. århundredeskifte.
“Hvad vi ser her er begyndelsen på en ny æra inden for havforvaltning”, sagde han.
 Image courtesy of phoenixislands.org |
I sidste uge bragte Præsident Tong sit budskab til San Francisco i forbindelse med konferencen California and the World Ocean 2010. Fremlæggende side om side med medlem af Repræsentanternes Hus i USA Sam Farr, NOAA administrator Jane Lubchenco, filantrop David Rockefeller Junior, havforsker Sylvia Earle og hundrede af havforskere og miljøforkæmpere, anmodede Præsident Tong verden om at skride til handling med henblik på at beskytte havene og undgå klimaforandring.
“Det er tydeligvis nødvendig at forene alle bestræbelserne inden for havforvaltning i Stillehavet og bestemt også i verdenen, hvis vi med succes skal kontrollere og bevare disse ressourcer for nuværende og fremtidige generationer”, sagde han.
Efter hans hovedtale ved konferencen, drøftede Præsident Tong klimaforandring og havbevaring med Mongabay.coms Rhett Butler.
Det følgende er et kort uddrag af interviewet med Præsident Tong.
 Image courtesy of phoenixislands.org |
ET INTERVIEW MED HANS EXCELLENCE ANOTE TONG, PRÆSIDENT AF KIRIBATI
mongabay.com: Hvordan har befolkningen i Kiribati det med, at deres skæbne hviler i hænderne på mennesker i fjerne lande?
Præsident Anote Tong: Der er en følelse af uretfærdighed, men også en forståelse af, at folk indtil for nyligt ikke var klar over konsekvensen af deres handlinger. Men når vi ved det, som vi ved i dag, ville det at fortsætte som om intet var sket være uansvarligt og umoralsk. Ikke at tage affære er på grænsen til at være en kriminel handling.
 Blackfin barracudastime, nær McKean Island i Phoenix Islands Protected Area. © Randi Rotjan, New England Aquarium. Mere end 200 typer af koraller, 500 unikke fiskearter, 18 havpattedyr og 44 fuglearter er blevet dokumenteret i området Phoenix Islands, ifølge Conservation International. |
Men vi er ikke de eneste, som går denne fremtid i møde. Både andre ønationer, lavtliggende lande og kystområder er truet.
Vi kan alle blive ofre—selv USA med orkanen Katrina og brande i Californien.
mongabay.com: Er der en følelse af, at der burde komme hjælp udefra til at klare følgerne af klimaforandring?
Præsident Anote Tong: Kiribati er en yderst kristen nation. I lang tid så folk oversvømmelse og andre ødelæggelser som Guds gerning. Men nu har nogle indset, at haveniveauet stiger, og at det kun bliver værre. Folk mobiliserer sig. De vil have hjælp.
Nu er der en følelse af, at de folk, der er medvirkende til problemet, bør være en del af løsningen.
mongabay.com: Er der et budskab du gerne vil overbringe den bredere offentlighed?
Præsident Anote Tong: Vi må væk fra den tankegang, at én person, én handling, ikke kan gøre en forskel. En million er 1+1+1 osv. Ethvert menneske og enhver handling er vigtig.
Stillehavet er ét hav. Det, du smider i havet i Californien, ender på vores kyster. Så vi må arbejde sammen.
mongabay.com: Hvis du kunne ønske dig noget, hvad skulle det så være?
 Butaritari, en atol beliggende i ø-riget Kiribati i Stillehavet. Billede med velvillig tilladelse fra Google Earth. |
Præsident Anote Tong: Vi beder folk i verdenen om at bringe et offer. Vores folks skæbne, vores kultur, vores minder er på spil. Jeg tror ikke, at nogen ønsker at drukne et folk, men det er det, der vil ske.
Klimaforandring er en moralsk udfordring, måske den største siden slaveriet. Det internationale samfund fordømmer gerne terrorisme, folkemord og spredning af atomvåben, men hvorfor kan vi ikke se uretfærdigheden af vores uvirksomhed over for klimaforandringer?
Som et land på frontlinjen af klimaforandring, er vi nogle af de første, der vil blive påvirket af manglende handlinger fra andre. Så vi beder folk om at yde en ekstra indsats i weekenden, som et offer.
 Farvestrålende juletræsorme (Spirobranchus spp.) fint filterernæret af deres hjem i en Porites spp. koralkoloni på Enderbury Island. © Jim Stringer. Inden for området af Phoenix Island Protected Area ligger 8 atoler, 2 undervandsklipperevsystemer, ca. 14 undersøiske bjerge samt dybhavs- og havoverflademiljøer, der er blevet beskrevet som nogle af de mest isolerede og frie for menneskelig indflydelse, der er tilbage på jorden og ser ud på samme måde, som havet måske har gjort for tusind år siden, i følge Conservation International. |
Derfor har Kiribati bragt et offer. Vi etablerede PIPA, som lukkede meget af vores territorialfarvand for fiskeri. Vi måtte udkæmpe vores egne interne politiske kampe og bekæmpe meninger omkring denne beslutning, men det er en meget stor opgivelse fra vores side.
Fiskeri udgør omkring 45 % af regeringens skatteindtægter og er en vigtig del vores levebrød.
Vores er både et bidrag til biodiversiteten og til havefiskebestanden. Fredning af vores fiskeriressourcer giver fordele til resten af Stillehavet. Zoner uden fangst booster fiskebestanden i områderne uden for zonen.
Igennem Pacific Oceanscape, har vi bragt 16 lande sammen, med henblik på at skabe ensartede foranstaltninger for at beskytte havressourcerne. Oceanscape er større end den samlede landmasse af USA, Canada og Mexico.
Ideen med Oceanscape er meget logisk. Lande der deler Stillehavet, skulle have samarbejdet omkring problemerne for lang tid siden.
mongabay.com: Vil PIPA lokke turister til Kiribati?
Præsident Anote Tong: Vores største problem hvad angår turismen, er manglen på faste flyruter, men vi arbejder på sagen. Vi er 2 timer fra Hawaii.
 En manta ray-haj, der svømmer graciøst i nærheden af Kanton Island. © Jim Stringer. |
PIPA har i hvert fald skabt masser af omtale, især omkring problemerne med den klimaforandring Kiribati står overfor, hvilket er vigtigt, fordi hvordan kan man bekymre sig om et land, man ikke kender?
Der er meget vi kan tilbyde turister—trækplasteret er der helt klart. Vi har noget af det bedste fiskeri i verden og vores klipperev er nogle af de mest uberørte. Det er ikke megen beboelse eller forstyrrelse, hvilket gør området til et levende laboratorium til research om klimaforandring. Det kan fungere som et udgangspunkt for undersøgelser.
mongabay.com: Er Kiribatis klipperev blevet udsat for koralblegning?
Præsident Anote Tong: Jeg har bestemt set blegning. Hvorvidt det er et resultat af klimaforandringer, ved jeg ikke.
Men, nogle klipperev er i bedring, så det giver os håb.
mongabay.com: Har I svært ved at beskytte jeres have mod ulovlige fiskeflåder?
 Revshaj. © Randi Rotjan, New England Aquarium |
Præsident Anote Tong: Vi har en enorm eksklusiv økonomisk zone, 3,5 mio. km2 (1,35 mio. kvadratmil) og kun en enkelt patruljebåd, så det er bestemt et problem. Men vi har en aftale med USA—vi har observatører ombord på deres skibe. Vi får også assistance fra andre lande.
Vi har en plan om at øge overvågningen ved hjælp af nabolandes overflyvninger.
mongabay.com: Hvad giver dig håb?
Præsident Anote Tong: Jeg nægter at tro på, at ethvert menneske med samvittighed bevidst vil lade som om intet er sket, velvidende at deres handlinger vil resultere i andres død.
Det er vigtigt ikke at glemme, at vi her taler om et folks skæbne. Vi taler ikke om isbjørne. Jeg synes, at isbjørne er værdifulde, og jeg ønsker ikke at se dem forsvinde. Men ej heller ønsker jeg at se vores folk forsvinde.
